Nyhedsbrev december 2017

Så nærmer vi os allerede 2018 med hastige skridt og vi vil i den forbindelse ønske alle en glædelig jul og et lyst og lykkeligt nytår. Tak for året som snart rinder ud. Vi har haft et godt år med masser af gode kunder/patienter, arbejdsglæde og nye udfordringer som vi løser på bedste vis.

Fodterapeuter som arbejder under overenskomst med sygesikringen skal alle akkrediteres indenfor de næste 3 år. Akkrediteringen kommer os alle til gode og vi føler os godt rustet og godt med. Det eneste vores patienter vil mærke, er at vi måske spørger lidt mere ind til jeres ønsker/ behandlinger/ helbredstilstand.

Kathrine og Jannie er faldet godt til på klinikken, og vi er et godt team. Det er altid skønt med fornyelse på klinikken. Vi er alle nysgerrige på faget og er glade for at gå på arbejdet, hvilket vi håber vores kunder/patienter kan mærke.

Kathrine er på klinikken mellem jul og Nytår, så ring 59566067 eller book en tid online wwww.foterapeuterne-kalundborg.dk hvis du trænger til en rolig stund, med en afslappende fodbehandling.

Vil du følge med er vi på facebook – søg efter fodterapeuterne på Grand, der kommer ofte nyheder/ tilbud.

Glædelig jul og et lyst, lykkeligt nytår ønskes I alle af

Kathrine, Jannie, Bodil og Dorthe

Nyhedsbrev september

Ja det er jo ikke fordi i bliver overdynget med Nyhedsbreve herfra.

Vi har haft en meget travl sommer og har desværre været oppe på en måneds ventetid. Det er ikke noget vi bryder os om, men vi mener at have løst ved at have fået 2 vakse piger på klinikken.

Kathrine Graakjær og Jannie Almegaard er kommet godt i gang med arbejdet på klinikken. Sjovt nok har de begge valgt at bo i Jyderup. Jannie har sin egen klinik i Jyderup og Kathrine har lige solgt sin klinik i København, da hun ønskede at komme tættere på sin familie.

Så nu kan Jannie, Kathrine, Bodil og undertegnede bookes online.

Desværre tager vi ikke mod nye henvisningspatienter, da regionen har sat et loft som vi ikke må overskride.

Hvis man har mistet en tånegl kan Kathrine og Jannie opbygge en midlertidig som er naturtro. De mestrer også fransk lak, men kun i forbindelse med fodbehandling.

Vi er glade for begge 2 vil arbejde på klinikken., og de er tilsyneladende faldet godt til.

Fodens Dag d. 21 september.

I år har vil valgt at afholde Fodens Dag i Havneparken. Husets fysioterapeuter vil også være på pladen. Vi giver gratis fodtjek fra kl 14-17. I år er der specielt fokus på børn, så vi foreslår at tage børnene med, få undersøgt deres fødder, få en snak om sko, daglig pleje og eventuelle problemer. Vi håber at kunne tage nogle aftryk af børnenes fødder og lave et festligt billede.

Er du voksen er du naturligvis også velkommen, så har du et problem kan det være fysioterapeuterne eller vi kan vejlede og hjælpe dig.

Indlæg: Vi fremstiller flere forskellige slags indlæg. Vi vurderer hvilket indlæg som passer bedst til patienten og patientens fødder. Efteråre tog tiden for lukkede sko, nærmer sig – måske er det en god ide at få gjort noget ved at få købt et indlæg som passer specielt til dine fødder ?

Nyhedsbrev december 2016

Det er længe siden der er kommet nyt fra os.

Vi har haft et travlt år med masser af dejlige kunder/patienter. Trine er kommet godt ind i klinikkens arbejde. Ja, det føles som om hun altid har været her.

Desværre har vi så travlt at vores kvote på regionspatienter let bliver opbrugt. Så derfor henvises nye diabetespatienter til vores kolleger i byen, indtil vi har fået et ydernr. til.

Det er naturligvis muligt at få behandlet fødderne her på klinikken, hvis man er diabetiker, men så er det desværre fuld klinikpris.

Der er ingen ændringer for allerede registrerede regionspatienter i kartotektet.

Vore praktikant Maria har udvidet sin arbejdstid, så nu er hun her 3 dage om ugen og sørger for at vi har rene redskaber, håndklæder og rent på hylderne.

Vi vil gerne sige tak for i år og ønsker alle et godt Nytår 🙂

Maria, Trine, Bodil og Dorthe

Nyhedsbrev Januar 2016.

I ønskes alle et godt og lykkebringende nytår, med tak for 2015

Det er længe siden I har hørt noget herfra fodterapeuterne på ”Grand”

Siloen er væk, udsigten er bedre og vi går mod lysere tider 🙂

Lisa er rejst fra klinikken, hun ønskede at bruge al sin tid på sin egen klinik i Stenlille, så Bodil har fået en ekstra dag på klinikken. Vi takker Lisa for godt samarbejde og ønsker hende god vind fremover.

Vi har fået undervisning i opmåling til kompressionsstrømper, vi forhandler Sigvaris da vi synes det er den bedste strømpe der findes på markedet.

Gode strømper, som ikke strammer har vi også – fantastisk gode til diabetikere.

Dorthe er udtaget på Team Rynkeby Vestsjælland, og skal cykle til Paris til sommer.  Vi cykler for at samle penge ind til Børnecancerfonden – alle børn fortjener et liv uden sygdom.

Rytterne betaler selv for turen og arbejder ihærdigt på at samle midler til kræftramte børn og deres familier.

Dorthe samler bla. donationer ind via Betternow, alle bidrag modtages med kyshånd og hver en krone gør en forskel. Stor tak til de der allerede har støttet!

På klinikken arbejder vi med ”Den danske kvalitetsmodel”, hvilket er noget helt nyt indenfor fodterapien. Der vil  i fremtiden blive stillet større krav til fodklinikkerne i fremtiden og dem vil vi påbegynde lidt efter lidt.

Dorthe skal kigge på nogle pilottest klinikker i de næste par måneder, og vil implementere det i egen klinik i fremtiden.

Alt dette for at sikre at vores kunder/patienter er i de bedste hænder.

Vi glæder os til et nyt friskt år og håber i vil komme med input, så vores klinik kan blive endnu bedre.

De bedste hilsner fra

Iben, Bodil og Dorthe (fodterapeuter)
og Maria (praktikant )

Nyhedsbrev august 2015

IMG_4726Nyhedsbrev august 2015

Endelig er det blevet tid til et nyhedsbrev fra fodterapeuterne på Grand. Sensommeren er over os og det er stadig ” sandalvejr” Sommeren har bla. budt på Folkemødet på Bornholm for Dorthes vedkommende, fantastisk at få lov til at formidle vores vigtige budskab for hele Danmark.

Dette nyhedsbrev vil indholde:
1. Online booking
2. Fodens dag
3. Verdens diabetesdag

Online booking

Vi er gået i luften med online booking 🙂 Flere og flere har kontaktet os via email ang. tider forfodbehandling, dette fører til en masse skriverier frem og tilbage. Vi har derfor valgt at få online booking. Hvis du er i forvejen kommer på klinikken, kan du ringe og få dit brugernavn og kode oplyst. Det kan du selv ændre på i dun brugerprofil, når du er logget på første gang 🙂 Helt nye patienter udfylder de brugeroplysninger, der er angivet. Formularen er selvfølgelig oprettet på en sikker forbindelse, så dine data er sikret. Det er naturligvis stadig muligt at ringe og bestille tid på 59566067

Fodens dag.

Fodens dag d. 17 september holder vi åbent hus fra kl 14-°©‐17. Her er det muligt at få en gratis fodanalyse. Det foregår efter først til mølle princippet. Man skriver sig på en seddel og kommer ind efter tur. Der er lidt godt til ganen og pjecer til gennemlæsning mens man venter:)

Verdens diabetes dag d.14 november.

Igen i år er Bodil og Dorthe at finde på Klostertorvet i Kalundborg ved Verdens Diabetesdagen – her kan man få en god snak om fødder og diabetes med professionelle. Teltet er fyldt med forskellige informationer og tilbud der på en eller anden måde er diabetesrelateret.

10557145_10205208401433454_9140514450630770433_oNovo Nordisk står for dette flotte arrangement. Det er en lørdag og der vil som vanligt være et gratis motionsløb, men da det er om dagen vil Vor Frue kirke ikke være op
lyst i blåt lys.Vi føler at vi er en aktiv klinik.
Bodil er vores kollega repræsentant, når det gælder kollegamøder i vores region. Hun får hjælp af Winnie fra Jyderup og Dorthe fra klinikken. At være aktiv skaber arbejdsglæde og det håber vi vores klienter/patienter kan mærke.

Ha en dejlig sensommer og book en tid online :))

Bedste hilsner
Fodterapeuterne på Grand
” Et smil starter ved fødderne”

Nyhesbrev januar 2015

I ønskes alle et godt nytår!

Dette nyhedsbrev vil indeholde følgende:

  1. Indlægsbehandling
  2. Lidt ekstra omsorg for dine indelukkede vinterfødder
  3. Facebook og Instagram
  1. Indlægsbehandling.

Hvorfor indlægsbehandling? Hård hud opstår af tryk. Dette kan være fra sko eller en fejlstilling af foden. Et indlæg fremstilles efter en grundig fodanalyse. Dernæst vælges materialet og der fremstilles et indlæg specielt til dine fødder. Det er vigtigt at skoene er velegnede til indlægsbehandling, dvs store og brede, en høj tåkappe og at de sidder fast på foden. De indlæg vi fremstiller kan flyttes fra sko til sko.

Et indlæg kan forebygge skader, eller aflaste trykbelastede områder, samt opnå en så korrekt gangafvikling som muligt.

Vi ved noget om fødder, så kontakt os hvis du ønsker en fodanalyse og en snak om du behøver indlæg.

  1. Lidt ekstra omsorg for dine indelukkede vinterfødder.

Fødderne er pakket ind i varme sokker og store støvler. Fortjener de lidt ekstra omsorg?

Forær fødderne en luksusbehandling, en ekstra kærlig forkælelse i vintertiden.

Udover en almindelig fodbehandling indholder en luksusbehandling en scrub, fodmaske eller massage med olie. Desuden lakering af negle – underlak, 2x farve og overlak.

Pris kun 500kr. Husk at gøre opmærksom på at du ønsker en luksusbehandling ved bookning af aftale.

 

  1. Facebook og Instagram. 

Følg os på Facebook : klinik for fodterapi v/Dorthe Gransøe eller på Instagram : #fodterapeuternepågrand

Der er løbende konkurrencer på facebook:)

Vi ser frem til 2015 og glæder os til at behandle jer på klinikken.

De bedste hilsner fra

Bodil, Iben, Lisa og Dorthe
Fodterapeuterne på Grand

Nyhedsbrev oktober 2014

Så er det efterår og det er tid for endnu et nyhedsbrev.

Dette indholdsbrev vil indeholde flg:

  1. Vinterpleje til fødder
  2. Efterårets arrangementer
  3. Konkurrencen


Vinterpleje til fødder.
Fødderne trænger til ekstra pleje og omsorg om vinteren hvor de bliver pakket ind i strømper og støvler. Forkæl fødderne med en dejlig peeling og god fodcreme og ikke mindst gode sko hvor der er plads til fødderne.

Køb sko sidst på dagen, hvor fødderne er størst. Er du i tvivl om om skoen passer dine fødder, tegn en papirskabelon, klip den ud og læg den i skoen. Hvis der ikke kommer folder på skabelonen, så passer skoen.

Har du ondt i fødderne, så bestil tid til en fodanalyse – måske har du brug for indlæg. Fødderne fortjener en god behandling, det er vores billigste transportmiddel.

Efterårets arrangementer.

I oktober måned deltager Bodil i fagdagene i Fåborg og kommer med ny inspiration til klinikken.

Vi er igen i år inviteret af Novo Nordisk til Diabetesdagen på Klostertorvet i Kalundborg. Vi er meget taknemmelig og stolte over at kunne støtte op og deltage med fokus på diabetes og fødder. Den 14 november fra kl 13-18 er Bodil og Dorthe klar til en snak om fødder. Der er mange andre spændende stande, så mød op til en spændende eftermiddag på Klostertorvet.

Den 19. november vil Dorthe fortælle om pleje af diabetesfødder hos Kalundborg diabetesforening, et møde i et kursusforløb. Begge dele ser vi frem til, dejligt at kunne hjælpe.

Konkurrencen.

Vi ønsker vinderen af konkurrencen tillykke. Vinderen af konkurrencen (gelesokker og skumcreme) har fået direkte besked.

Nyd efterårets skønne farver, tag et dejligt fodbad og lad roen falde over jer.

 

Bedste hilsner
Fodterapeuterne på Grand.

Nyhedsbrev juni 2014

Håber at I alle nyder sommeren.

Nyhedsbrevet vil denne gang indeholde flg:

  1. Luksusbehandling
  2. Kompositbehandlinger
  3. Påsætning af gelenegl
  4. Fars dag d. 5 juni
  5. Ferie

Luksusbehandling.
Vi tilbyder luksusbehandlinger, til de fødder der fortjener lidt ekstra. En luksusbehandling er en alm fodbehandling, scrub, maske og/eller ekstra massage med olie eller creme. Tilslut lakering af negle. Husk at fortælle om dine ønsker ved bookning af tid.
Kompositbehandling.
Vi har succes med komposit behandlinger, som er en behandling for nedgroede negle. En behandling der er god hvis man ikke kan komme ned i neglefalsene pga infektioner eller andet.

Gelenegl.
Dorthe har påsat gelenegl på storetæer, med godt resultat. Har du mistet en negl og er neglen groet delvist ud, kan hun fremstille en gelenegl så man erikke er negleløs i sandalerne.

Fars dag.
Husk fars dag d. 5 juni. Forær din far et gavekort til en fodbehandling, er sikker på han fortjener det!

Ferie.
Klinikken holder ferielukket i uge 30, før og efter arbejder vi med nedsat kapacitet, så vil du være sikker på en tid der passer dig, er det en god ide at booke tid nu.

 

Til slut vil vi ønske vinderen af luksusbehandlingen tillykke – vi glæder os til at behandle dig på klinikken. Vinderen har fået tilsendt en mail.

Med sommerlig hilsen
Fodterapeuterne på Grand

 

Nyhedsmail april 2014

Tak fordi du har valgt at modtage nyhedsmail fra Klinik for fodterapi, Vestre havneplads 10 st. tv, 4400 Kalundborg.

I dette nyhedsbrev kan du læse om følgende:

  • Sundhedsmesse i Kalundborg hallen 26. april 2014.
  • Konfirmationsbehandlinger
  • Luksusbehandlinger.
  • Indlæg

 

Sundhedsmesse.

Sundhedsmessen 2014 afholdes som sædvanligt i Kalundborghallerne. D 26 april fra kl 10-16 er der fri entre. Alle former for sundhed er repræsenteret og desuden er det muligt at delstage i et gratis motionsløb – tilmelding kan ske på www.kalundborg.dk.

Fodterapeuterne i Kordilgade og os her på Grand deler en stand hvor det faglige er i højsædet. Vi medbringer en lyskasse, så vi kan se hvordan dine fødder ser ud ved belastning. Vi glæder os til at se dig på vores stand.

 

Konfirmationsbehandlinger.

Lak på fødder

Vi har i år valgt at afholde konfirmationseftermiddag. En konfirmationsbehandling er en fodbehandling inkl. lakering til kun 250 kr. Dette tilbud gælder KUN konfirmander eller nonfirmander 2014.

Billetter og bookning af tid kan ske ved henvendelse på klinikken. Flg. datoer og tidspunkt er forbeholdt konfirmationsbehandling d. 24 april og d. 1 og 8 maj fra kl 16-19. Vi sørger for lidt lækkert til ganen, så book en tid sammen med din veninde J

 

Luksusbehandlinger.

Dejlige fødder

Som noget nyt har vi indført Luksusbehandlinger i klinikken. Luksus behandlinger er en behandling for de der ønsker ” lidt mere” end bare en fodbehandling.

En luksusbehandling er udover selve fodbehandlingen: peeling/scrub/fodmaske ekstra massage af fødderne og lakering af negle med alm. neglelak.

Husk at gøre opmærksom på dine ønsker ved bookning af tid.

Almindelig fodbehandling koster 390kr og en luksusbehandling 500 kr.

 

Indlæg.

_JN02495-1

Indlægsbehandlingerne har vi travlt med i øjeblikket, da løbesæsonen for alvor er trådt i kraft. Vi fremstiller flere forskellige slags indlæg, alt efter hvad der passer bedst til netop dit behov, din fysik og temperament. Mange ældre har desuden problemer med manglende fedtlag under fødderne og for disse patienter vil et blødt indlæg forbedre deres gang og formindske skader ved fejlstillinger i fødder og ben.

Det var hvad der rør sig hos os i øjeblikket. Du er altid velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har brug for et godt råd om fødder:

 

Bedste hilsner
Bodil, Iben,Lisa og Dorthe
Fodterapeuterne på” Grand”

Fodterapeuterne på Grand