Nyhedsbrev december 2018

Her på falderebet af 2018 kommer en kort nyhedsmail fra os fodterapeuter på Grand.

Vi takker for et godt 2018, med udfordringer, arbejdsglæde og gode patienter/kunder. Vi taler tit om hvor heldige vi er, at have så mange gode besøg hver eneste dag, og vi er alle glade for at være på arbejde. Vi håber at vores patienter kan mærke at vi har det godt sammen.

Karina er faldet godt til på klinikken, og Kathrine nyder sin barsel indtil maj 2019, hvor hun vil arbejde på klinikken mandag og onsdag.  Hendes kalender bliver åbnet til februar, så er det atter muligt at onlinebooke tid hos hende.

Karina, Bodil og jeg glæder os rigtigt meget til Kathrine er tilbage, dels fordi hun er en god kollega, men også fordi vi vil have en kortere ventetid på klinikken. Vi har ikke haft vikar, men vi andre har arbejdet ekstra for at hindre ventetid, men det er desværre ikke helt lykkes.

Vi har stadig vores servicemedarbejder, Maria på klinikken – til februar har hun været hos os i 5 år! Maria er en god hjælp i hverdagen.

Vi forhandler stadig cremer, sockwell strømper, som hjælper trætte ben i den travle hverdag, eller som kompression ved sport. Vi forhandler også lækre sokker og ”sutter” til kolde fødder. Sokker og ” sutter” bliver strikket af kvinder i Montenegro. Kom og kig og føl på sagerne J

Omkring d. 1. april forventer vi at flytte til nye lokaler. Adressen bliver : Vænget 22 st tv. Kalundborg.

Huslejen er ligger i den høje ende på Grand, så derfor har jeg længe været på udkig efter et godt lokale, med en mindre husleje. Vi mister den flotte udsigt, men ellers bliver alt ved det gamle.  De samme fodterapeuter, og den samme professionelle behandling af jeres fødder og stadig centralt beliggende.

Vi glæder os alle til vi er på plads i de nye lokaler.

Til sidst vil jeg ønske alle et rigtig godt Nytår, pas godt på jer selv og hinanden. Lad os gå ind i 2019 med et åbent, nysgerrigt og positivt sind.

De bedste hilsner
Dorthe