Nyhedsbrev Januar 2016.

I ønskes alle et godt og lykkebringende nytår, med tak for 2015

Det er længe siden I har hørt noget herfra fodterapeuterne på ”Grand”

Siloen er væk, udsigten er bedre og vi går mod lysere tider 🙂

Lisa er rejst fra klinikken, hun ønskede at bruge al sin tid på sin egen klinik i Stenlille, så Bodil har fået en ekstra dag på klinikken. Vi takker Lisa for godt samarbejde og ønsker hende god vind fremover.

Vi har fået undervisning i opmåling til kompressionsstrømper, vi forhandler Sigvaris da vi synes det er den bedste strømpe der findes på markedet.

Gode strømper, som ikke strammer har vi også – fantastisk gode til diabetikere.

Dorthe er udtaget på Team Rynkeby Vestsjælland, og skal cykle til Paris til sommer.  Vi cykler for at samle penge ind til Børnecancerfonden – alle børn fortjener et liv uden sygdom.

Rytterne betaler selv for turen og arbejder ihærdigt på at samle midler til kræftramte børn og deres familier.

Dorthe samler bla. donationer ind via Betternow, alle bidrag modtages med kyshånd og hver en krone gør en forskel. Stor tak til de der allerede har støttet!

På klinikken arbejder vi med ”Den danske kvalitetsmodel”, hvilket er noget helt nyt indenfor fodterapien. Der vil  i fremtiden blive stillet større krav til fodklinikkerne i fremtiden og dem vil vi påbegynde lidt efter lidt.

Dorthe skal kigge på nogle pilottest klinikker i de næste par måneder, og vil implementere det i egen klinik i fremtiden.

Alt dette for at sikre at vores kunder/patienter er i de bedste hænder.

Vi glæder os til et nyt friskt år og håber i vil komme med input, så vores klinik kan blive endnu bedre.

De bedste hilsner fra

Iben, Bodil og Dorthe (fodterapeuter)
og Maria (praktikant )