Klinik for fodterapiv/ statsaut. fodterapeut Dorthe Gransøe |
Så er det efterår og det er tid for endnu et nyhedsbrev.
Dette indholdsbrev vil indeholde flg:
Vinterpleje til fødder.
Fødderne trænger til ekstra pleje og omsorg om vinteren hvor de bliver pakket ind i strømper og støvler. Forkæl fødderne med en dejlig peeling og god fodcreme og ikke mindst gode sko hvor der er plads til fødderne.
Køb sko sidst på dagen, hvor fødderne er størst. Er du i tvivl om om skoen passer dine fødder, tegn en papirskabelon, klip den ud og læg den i skoen. Hvis der ikke kommer folder på skabelonen, så passer skoen.
Har du ondt i fødderne, så bestil tid til en fodanalyse – måske har du brug for indlæg. Fødderne fortjener en god behandling, det er vores billigste transportmiddel.
Efterårets arrangementer.
I oktober måned deltager Bodil i fagdagene i Fåborg og kommer med ny inspiration til klinikken.
Vi er igen i år inviteret af Novo Nordisk til Diabetesdagen på Klostertorvet i Kalundborg. Vi er meget taknemmelig og stolte over at kunne støtte op og deltage med fokus på diabetes og fødder. Den 14 november fra kl 13-18 er Bodil og Dorthe klar til en snak om fødder. Der er mange andre spændende stande, så mød op til en spændende eftermiddag på Klostertorvet.
Den 19. november vil Dorthe fortælle om pleje af diabetesfødder hos Kalundborg diabetesforening, et møde i et kursusforløb. Begge dele ser vi frem til, dejligt at kunne hjælpe.
Konkurrencen.
Vi ønsker vinderen af konkurrencen tillykke. Vinderen af konkurrencen (gelesokker og skumcreme) har fået direkte besked.
Nyd efterårets skønne farver, tag et dejligt fodbad og lad roen falde over jer.
Bedste hilsner
Fodterapeuterne på Grand.
Denne mail er sendt til dig fra Klinik for fodterapi, Vestre Havneplads 10, st. 4400 Kalundborg Tlf. 59 56 60 67, fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev.